Fælleshuset har køkkenfaciliteter, borde og stole samt service til 80 personer. Ved brug af fælleshuset gælder nedenstående regler og anvisninger.

Regler

  • Børn og unge under 18 år må kun benytte huset under opsyn af en voksen, der samtidig er ansvarlig lejer af huset. Se punktet ”Hvem kan leje fælleshuset”.
  • Eventuelle fejl og mangler på lokaler og inventar bedes oplyst til udlejer pr. e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. inden arrangementet starter.
  • Oppyntning af lokalerne med brug af søm, tegnestifter og tape er ikke tilladt. Oppyntning bedes foretaget således det kan nedtages uden synlige skader på lokaler eller inventar.
  • Rygning i fælleshuset er ikke tilladt. Såfremt gæsterne skal ryge bør det ske på terrassen mod Måløv Parkvej, med benyttelse af dørene i garderoben. De dertil opstillede krukker med sand skal benyttes til aske og cigaretskodder. Andet affald bedes placeret i skraldespanden.
  • Fælleshusets møbler, service og øvrige inventar må ikke flyttes uden for fælleshuset.
  • Fælleshusets fest lys, musikanlæg og AV udstyr må ikke flyttes fra deres faste plads i fælleshuset.
  • Af hensyn til de omkringboende naboer skal døre og vinduer holdes lukket efter kl. 22.00. Døre og vinduer skal altid være lukket under musik og dans.
  • Ved udlejning fredag, lørdag og op til helligdage slutter arrangementer senest kl. 03.00, hvor musik skal værre slukket og gæsterne forlader fælleshuset. Fælleshuset skal være aflåst kl. 04.00.
  • Ved udlejning op til hverdage (søndag til torsdag) slutter arrangementer senest kl. 23.00, hvor musik skal værre slukket og gæsterne forlader fælleshuset. Fælleshuset skal være aflåst kl. 24.00.
  • Private parkeringspladser skal respekteres. Lejer er forpligtiget til at orientere eksterne gæster i bil om parkeringsforholdene. Se bilag A for transport og parkering.
  • Færden ved og omkring fælleshuset bør ske under hensyn til at det er et beboet område.
  • Lokaler og inventar skal behandles med respekt, så fælleshuset forbliver et attraktivt samlingspunkt for fælleshusets medlemmer og deres gæster.
  • Hætter over låse ved nødudgange, må ikke fjernes. Der vil blive opkrævet et gebyr, hvis det er sket.

Ting der skal medbringes

  • Duge
  • Servietter
  • Håndklæder
  • Viskestykker
  • Karklude
  • Toiletpapir
  • Køkkenrulle
  • Håndsæbe
  • Andre forbrugsstoffer

 Påbud

Påbud om overholdelse af nærværende regler skal efterfølges. Ved gentagende eller grov overtrædelse af reglerne kan udlejer eller repræsentanter fra grundejerforeningens bestyrelse lukke et arrangement med øjeblikkelig virkning. Der refunderes ikke lejeafgift for et lukket arrangement, grundet overtrædelse af reglerne. Ved særligt grove overtrædelser kan bestyrelsen efterfølgende udstede tidsbestemt karantæne, til lejer og dennes bopæl, for leje af fælleshuset.
Ved gentagende eller grov chikane af de omkringboende naboer kan arrangementet blive politianmeldt.

Aflevering

Fælleshuset skal rengøres efter brug, dette gælder både for private og fællesarrangementer. Udstyr til rengøring findes i fælleshusets depot, sammen med rengøringsplanen. Lokaler og inventar afleveres rengjort, så næste arrangement kan starte uden yderligere indsats.

Ved manglende rengøring bestilles rengøringsfirma til udførelsen. Regningen for rengøring, pålagt 200,00 Kr. i gebyr, videresendes til lejer.

Herudover skal:

  • Borde, stole og sofagruppe opstilles efter ophængt bordplan. Se bordplan i bilag B.
  • Alle brugte genstande sættes på plads.
  • Inventar aftørres.
  • Køkken rengøres, herunder komfur, ovn og køleskab.
  • Service og køkkenudstyr vaskes op og sætte korrekt på plads.
  • Opvaskemaskine tømmes, slukkes og lågen åbnes.
  • Alle brandfarlige genstande, stearinlys og lignende, slukkes og fjernes.
  • De opstillede krukker på terrassen tømmes for cigaretskodder.
  • Alt affald fjernes
    • Flasker uden pant og papir skal i de respektive genbrugscontainere på Østerhøjvej.
    • Køkken og husholdningsaffald placeres i lukkede poser/affaldssække og placeres i affaldscontaineren ved fælleshuset. Affaldscontaineren skal kunne lukke.
  • Sluk alle kogeplader, ovne, opvaskemaskiner, kaffemaskiner, el-kedler og lys i køkkenet.
  • Sluk fest lys, musikanlæg, AV udstyr og lys i festsalen.
  • Sluk lys i depot rum og multirummet. Lyset slukker automatisk i garderoben og på toiletterne.
  • Slå udendørsbelysning fra konstant tilbage til automatisk, på hovedtavlen i depot rum.
  • Gardiner i multirummet og festsal trækkes fra.
  • Alle vinduer lukkes og døre lukkes og låses.

Lejer bedes tage alt hvad der er medbragt med hjem igen. Det indbefatter duge, servietter, håndklæder, viskestykker, karklude, eventuelle gaver, returflasker og madvarer m.m. Aflever fælleshuset som man selv ønsker at modtage det, i ordentlig stand.

Hvis der er beskadiget inventar under et arrangement, skal lejer angive tab på tabslisten, umiddelbart efter arrangementet, og aflevere denne til udlejer pr. e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Se tabsliste i bilag C. Beskadiget inventar erstattes efter gældende tabsliste og gældende nypris for øvrigt inventar. Udlejeren vil foretage løbende kontrol af lokaler og inventar i fælleshuset.

Ved manglende oprydning af service og køkkenudstyr, hvor tingene ikke er optalt og stillet på rette plads, bliver lejer pålagt 200,00 Kr. i gebyr.

Ansvar

Lejer påtager sig det økonomiske ansvar for lokaler og inventar under sit arrangement. Grundejerforeningen vil gøre krav gældende overfor lejer, for manglende rengøring og beskadiget inventar. Der fremsendes en opkrævning på det skyldige beløb. Ikke betalt opkrævning vil blive sendt til inkasso, for lejers regning.

Østerhøj Syd?

Østerhøjvej, Skyttestræde, Snarestræde, Jægerstræde og Buestræde

Kontakt

Grundejerforeningen Østerhøj Syd
c/o Kristian Kjærgaard
Buestræde 7
2750 Ballerup

CVR: 32254896
formand@oesterhoej-syd.dk

Vores kunst